Helsingørs historie begynder i slutningen af 1100-tallet

I 1100-tallet ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne. Helsingør nævnes flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland, som mest bestod af skov, men i kraft af beliggenheden blev byen hurtigt vigtig For skibstrafikken gennem Øresund.

Det store Sildeeventyr
Det store sildeeventyr fandt sted i 12- og 1300-årene langs hele Øresundskysten. Her samledes op til 20.000 personer i fiskerlejerne omkring Øresund – et sandt virvar af fiskere, købmænd, fulde søfolk, smuglere, gællekoner, spioner, gøglere og letlevende kvinder. Man ved fra optegnelser, at et skib der sejlede fra Rostock i 1267 med kurs Mod Skanør havde 40 skøger om bord. Sildefiskeriet kunne udøves af alle, kun strandene med markederne var kongens. I denne hektiske periode deltog også folk fra andre erhverv end fiskeri. Mange mennesker var beskæftiget ved landbrug. For at få en ekstra fortjeneste deltog bønder, drenge, piger og koner, som kunne undværes et stykke tid efter at høsten var overstået. Det anslås, at sildefangsterne i gode år i hele Øresundsområdet kunne nå op på 200 – 300.000 tønder. Silden skabte et stort og omfattende marked på grund af den katolske kirkes bestemmelser, som gjorde alle onsdage og fredage samt de 40 dage mellem fastelavn og påsken til kødløse dage, og var derfor også en afgørende faktor for den danske økonomi i middelalderen. Med det dyrebare salt fra de store salthorste ved Lüneburg blev det muligt at konservere sildene, nedsalte dem i tønder, så de kunne holde sig under den lange transport til steder i hele Europa. Historien beretter – om det er sandt skal være usagt – at denne rigdom af 'sølv' stod så tæt, at man kunne gå tørskoet over sundet mellem Helsingør og Helsingborg og fange sildene med de bare næver. Der kan fanges sild i de danske farvande hele året rundt. Dog betragtes den fede høstsild, som fanges fra sidst i juli og frem til starten af november, som den mest velsmagende og den der er bedst egnet til røgning, saltning og marinering. Vårsilden og sommersilden, som er magre og bliver derfor hurtigere tørre, egner sig bedst til stegning.

Erik af Pommern Konge af Danmark, de Venders og Gothers

Helsingør i Midelalderen
Kong Erik af Pommern indførte i 1420 erne Øresundstolden og afkrævede en afgift på alle skibe, der passerede gennem Øresund. Samtidig påbegyndte han opførelsen af borgen Ørekrog eller Krogen for at kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning. Kong Erik af Pommern gav ligeledes i 1426 byen omfattende privilegier og rejste byen til et vigtigt kirkeligt centrum med flere klostre.

Frederik den 2. Konge af Danmark

Købstaden Helsingør 1536-1850
I 1500 - tallet rev Frederik den 2. middelalderborgen 'Krogen' ned og byggede i stedet Kronborg Slot, som stod færdigbygget i 1585. Helsingør fik flere begunstigelser og nød godt af den livlige handel med de op-ankrede skibe på reden der ventede For at betale told. Toldstedet og soldaterne skabte et helt specielt liv i Helsingør. 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid For Helsingør, selvom byen flere gange ramtes af alvorlige epidemier, som blev ført ind med de mange skibe. I sidste halvdel af 1700-tallet blev Toldbroen udvidet, og en ny landevej forbedrede forbindelsen til København. I 1824 blev havnen overtaget af staten, der moderniserede havneanlægget, så de store skibe kunne lægge til.

I begyndelsen af 1800 tallet var den årlige indtægt fra sundtolden på daværende tidspunkt omkring 2,8 mio. Rd. og Helsingør var på det tidspunkt en af de betydeligste byer i Nordeuropa.

Industrialisering og byvækst
Med ophævelsen af Øresundstolden i 1857 mistede byen store indtægter. Foretningslivet, der var forbundet med klaringsvirksomhed, forsvandt dog ikke helt, da ophævelsen af Øresundstolden, betød flere skibe igennem Øresund. 

En del af disse lagde til i Helsingør For at proviantere, og samtidig fastholdt Helsingør længe sin status som ordrehavn For de baltiske lande. Men tilbage gik det nu alligevel For byen og befolkningstallet stagnerede. Til gengæld nød Helsingør fra slutningen af 1800-tallet godt af dampfærgen til Skåne (åbnede 1892), Nordbanen til København og den tiltagende turiststrøm fra hovedstaden. 

Den vigtigste industri var nu værftet, eller Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri, som blev anlagt i 1881. Værftet beskæftigede omkring århundredeskiftet mellem 700 og 800 arbejdere hvilket betød at det arbejdsløsheden forsvandt og det tilsyneladende igen begyndte at gå fremad For Helsingør.

Helsingør skibsværft 1939

Industribyen 1900-1970
Især værftet og den vigtige placering betød, at det i begyndelsen af 1900-tallet atter gik frem. Helsingør begyndte at vokse hastigt. Fra 1930'erne og frem, steg indbyggertallet fra omkring 18.000 til omkring 42.000 i 1970. Samtidig med befolkningstilvæksten blev Helsingørs areal tredoblet fra 1930 til 1970. Helsingør blev attraktiv som ferieby og der opførtes mange sommerhuse i området. Omkring 1960 var værftet stadig langt den vigtigste virksomhed i byen og havde ca. 2.700 ansatte. Ca. hver tiende indbygger i Helsingør arbejdede dengang på værftet.

Efter industrien 1970 til i dag
Byens udvikling har været meget præget af værftet, hvilket fremgår af erhvervsfordelingen. Værftets nybygningsafdeling lukkede i 1983. Dette ses også af befolkningstallet, som toppede i midten af 1970'erne og derefter gik tilbage i 1980’erne. Nu er Helsingør i højere grad en pendlingsforstad til Hovedstadsregionen.

Helsingør skibsværft  (1882 - 1983)  transformerede Byen/Kommunen fra en Kongeby med visioner til en Kommunistisk Værfts-arbejder by  hvor Det daglige liv handler om slid, støj, møg, stolthed og sammenhold og om en by, hvor livet blev styret af værftsfløjten. - Både økonomisk, beskæftigelsesmæssigt, socialt, kulturelt og politisk var værftet Helsingørs naturlige omdrejningspunkt indtil lukningen i 1983. Arbejdernes Landsorganisation oprettede hovedsæde i Helsingør (LO Skolen/Konventum) og alle ledende poster og politiske "Gnaveben" blev dengang styret af fagforeningen (LO), som stadig har stor indflydelse på tildeling af "gnaveben" formands og bestyrelsesposter I Kommunen, hvilket betød at incompetente personer på ledende poster, satte byens udvikling helt i stå, på samme måde som vi har set overalt i Østeuropa hvor socialismen/kommunismen har været den fremherskende kultur.

Om Værftstiden kan vi ikke sige så meget, blot at Helsingør fra 1940 og frem til 1985 var domineret af en stærk arbejderklasse og en fagbevægelse der totalt lammede alt udvikling, og byen gik fra i 60serne at være 'Danmarks Lystige Hjørne' med Danmarks højeste udskrivningsgrundlag (indtægter) til I 1985 at være på fallitens rand med en række konkurser, hvor snesevis af større virksomheder flyttede til mere erhvervsvenlige områder. med efterfølgende TAB af titusindvis af arbejdspladser i Helsingør.

Borgmester Benedikte Kiær

I 1994 havde befolkningen fået nok af socialismen i Helsingør. Den første borgelige borgmester siden 1919 "Per Tærsbøl (C)" blev valgt til byrådet. En socialdemokratisk Kommunaldirektør var så fordrukken at ingen i Danmark kunne hjælpe ham, men blev sendt til USA. på "Minasota kur".
Der blev udskiftet en række incompetente LO medlemmer, socialdemokrater, enhedslisten og SF (Som bla. sad på formandsposten for forsyning Helsingør), en udskiftning af incompetente personer på lederniveau og en transformation blev påbegyndt. (samme periode faldt muren og verdens kommunistiske regimer gik i opløsning)

Pr. 31. december 2009 overtog endnu en Borgerlig, "Johannes Hecht-Nielsen fra Venstre", Borgmesterembedet, stadig med en gældstynget kommunekasse fra socialdemokraternes "glade" tid.
Johannes Hecht - Nielsen påbegyndte straks en kraftig rationalisering med fyringsrunder på lederniveau og besparelser der skulle vise sig nødvendige for en sum af ca. ½ Mia, (2010 værdi) - før Helsingør igen kunne se lyset forude.

I 2013 overtog den Konservative Borgmester "Benedikte Kiær" (tidligere minister i regeringen) styringen af Kommunen, som nu igen blomstrer med udvikling og fremgang på alle fronter.

Det(positive) er dog at Helsingør i dag (takket være socialdemokraterne. SF og socialisterne), står helt uden udvikling siden Sundtoldens ophør i 1857, og indre by, er helt uberørt af tiden, og kan derfor fortælle en unik historie Om tiden under Sundtolden og før kommunismen

Læs mere om Øresundstolden og Helsingørs fantastiske historie

Læs også om Øresundstoldens regnskaber

Har du nogen kommentarer ændringer eller klage til denne side, - Kontakt redaktionen