Helsingør City Walk & 10 "Must See" Attraktioner

Helsingør - Sundtoldens by: Velkommen til Elsinore Walk

Elsinore City Walk beskriver historien om Sundtoldens by,  som inspirerede William Shakespeare til at skrive sit mest berømte skue spil, Hamlet. Print et bykort over Elsinore Walk pdf.

André Andersens byvandringer har fortællingerne som den røde tråd og ikke årstallene. Det er anekdotiske vandringer: Anekdoter og mundtlige beretninger fra knejper, sømænd og værftsarbejdere.

    

Som perler på en snor ligger den ene velbevarede og nænsomt restaurerede bygning efter den anden i et retvinklet, skakbrætlignende gadenet fra Erik af Pommeren - 1400 tallet. De enkelte huses arkitektoniske fremtoning viser stiltræk fra 14 - 1500 tallet til nutiden.

Elsinore Walk Ruten fortæller hvordan Øresundstolden for 400 år siden gjorde Helsingør til en af  Europas og Danmarks førende byer og inspirerede William Shakespeare til at skrive sit mest berømte skue spil, Hamlet. , - om H. C. Andersens opvækst, opdragelse og skolegang i Helsingør fra 1828 - 1829.  - Helsingør´s strategiske placering og betydning for skibsfart og handel. På Elsinore Walk ruten, vil naturligvis være steder, hvor du kan stoppe op og tage en pause, stille din sult og slukke din tørst. . Nedenfor ser du  et kort med en grundrute markeret med stiplede linjer. Hver seværdighed er markeret med et skilt og et nummer. Du kan læse nærmere om alle seværdighederne ved at slå op på det pågældende nummer, og du kan læse mere om alle seværdigheder i Helsingør

Synes du den foreslåede "Elsinore Walk" rute er for lang, så del den evt. over to dage, første dag   Punkt 1 til 5  samt 16 til 20.  Den næste dag kan du starte ved Helsingør Bymuseum punkt 6 og fortsætte til punkt 15 H.C. Andersens Latinskole, -  du kan starte bagfra eller brug Elsinore Walk her, - som "slå op" på de enkelte attraktioner. - Hver attraktion er beskrevet med Adresse samt GPS cordinat.

Er du musik interesseret, så læs om vores dygtige komponist og organist Diderik Buxtehude

Er du turistguide eller på byvandring med en guppe kan du printe Elsinore City Walk folderen fra en PDF fil. Er du i nærheden af et turistkontor, printer de gerne folderen for dig.

Se Helsingør fra en segway
Du kan også følge Elsinore Walk, og se vores dejlige by fra en segway – nice and easy and a lot of fun.

Print et bykort over Helsingør pdf

HELSINGØR TURISTKONTOR - Stengade 59 - 3000 Helsingør - ÅBENT HELE ÅRET - Tlf. 49 28 28 28 E-mail: kepo@helsingor.dk

 Helsingør station

Helsingør banegård

Stationspladsen 1    GPS: 56.033804, 12.615003

Helsingør station er kendt som “Landets flotteste Jernbanegaard”, da den blev bygget i 1891. Den er stadig Helsingørs trafikknudepunkt for både busser, 
færger og tog. Uden for står Hamlet og Ofelia og tager imod.

Hamlet og hans elskede Ofelia

Pladsen ved Helsingør Havn og Station, har siden tidernes morgen været byens naturlige ankomstpunkt. Her var oprindeligt en strand, der med sit hvide sand og klitter med tiden gav navn til den nærliggende Strandgade. Siden kom en traditionel havnefront med havnekontor og pakhuse. Denne måtte dog i 1890’erne vige pladsen til fordel for det man kaldte “Landets flotteste Jernbanegaard”, tegnet af datidens førende, danske jernbanearkitekter N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck. Stationsbygningen er i dag fredet, men området omkring stationen og havnen fungerer fortsat som byens trafikknudepunkt.

Stedet har også altid spillet en vigtig rolle i byens historie, som har været centreret om to epoker: Sundtoldstiden (1429–1857) og Værftstiden (1882–1983). I dag kendes Helsingør ude i verden som en moderne kulturby med tilnavnet “Home of Hamlet” efter William Shakespeares berømte skuespil, der udspiller sig på Kronborg Slot i Helsingør. 

Derfor byder Hamlet og hans elskede Ofelia naturligvis velkommen til byen i form af to skulpturer udført af den danske kunstner Rudolph Tegner (1873–1950).

Havnepladsen

Havnepladsen og Toldkammeret  Helsingør

Jernbanevej    GPS: 56.034338, 12.614821

Fra Stationspladsen krydses over mod Havnepladsen og Sveasøjlen. Sidstnævnte er et 11,75 meter højt, lysende monument, der er sammensat af 11 kobbersøjler, som er udført på Helsingør Værft, med et kapitæl (søjlehoved) af bronze. Søjlen er udført af billedhuggeren M.S. Elo i 1947 til minde om Sveriges hjælp til danske flygtninge under Anden Verdenskrig.

Blandt andet tog Sverige i oktober 1943 imod over 7000 danske jøder. De fleste blev smuglet over i fiskerbåde fra kysten omkring Helsingør, hvor Øresund er smallest. Når mørket falder, lyser søjlen op i erindring om den bålhilsen, som på trods af mørklægningen udveksledes fra kyst til kyst hver juleaften i krigsårene 1943–1945.

På Havnepladsen finder du også Helsingørs Turistbureau, hvis indgang ofte synes godt gemt bag blomstermarkedet.

Toldkammeret hvor du finder Helsingørs Turistbureau, rummer også et kulturhus med musikscene, børnekultur center og en café. Gå gerne ind det er et besøg værd.

Inskriptionen på Sveasøjlen lyder: 
Fred og Ret maatte vige for Magt og Vold 9. April 1940. Men rank stod Danmarks Konge og Folk under Besættelsen«. »Krig spaltede Norden, men Hjertebaandet mellem de nordiske Folk bestod, og Julebaalets Flammehilsen lyste over Øresund fra Kyst til Kyst og fra Hjerte til Hjerte«. »Med Broderhaand og Vennesind gav Sverige Frelse til Danmarks Flygtninge og udrustede den danske Brigade, der landsattes i Helsingør paa Frihedsdagen 5. Maj 1945«. »Modstandsvilje rejste Frihedskamp mod fremmed Vold i Danmark, indtil de sejrende Magters Hære befriede vort Land«.

Havnepladsen ligger omkranset af Helsingørs latinerkvarter og Toldkammeret med Turistbureauet. Midt på pladsen står Svea­søjlen til minde om Sveriges hjælp til danske flygtninge under Anden Verdenskrig.

Skibsklarerer gården i Strandgade nr. 91  Tilbage

Skibsklarerergården i Strandgade 91

Strandgade 91  GPS: 56.034715, 12.615121

Fortsæt over Havnepladsen og drej mod højre ad Strandgade. "Elsinore walk" Ruten går nu gennem Gl. Færgestræde, men fortsæt i første omgang gerne lidt længere hen til museet Skibsklarerergården.

Strandgade 91:
Rasmussens Gård er opført i 1637 af toldvisitør Christen Rasmussen. Murankrene i facaden danner bygherrens og hans hustru, Kirstine Olufsdatters, initialer .

Bygningen er i dag kendt som ”Skibsklarerergården” og er museum for sundtoldstiden. Her er bl.a. en butik, der sælger ”originale” varer. I gården er der ligesom i 1700 tallet et lille bryggeri, der fremstiller husets eget øl.

I det velbevarede hus med interiør fra 1780, får man et levende indtryk af, hvordan det så ud, når skippere fra hele verden provianterede og betalte deres Øresunds told. 

Der er også mulighed for rundvisning i resten af huset.

Øresundstolden var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder fra den blev indført af Erik af Pommern i 1429 til den ophørte i 1857. 

Den skulle betales af ethvert skib, som passerede gennem de danske farvande.

Gå nu tilbage til Gl. Færgestræde, som i 2009 blev genskabt, som det så ud i middelalderen med blandt andet utilpassede marksten. 

Strædet blev oprindeligt etableret som et af bindeleddene mellem skibsbroerne på stranden og hovedgaden i den dengang nye by, hvis strategiske placering ved porten til Øresund sikrede fremgang og vækst via internationale handelsforbindelser.

Gadenavnene i Helsingør fortæller, som i andre byer, en god del kulturhistorie.

 I det middelalderlige gadenet var det Gl. Færgestræde, der førte ned til færgerne.

Ejeren af Stengade 66, lod angiveligt Gl. Færgestræde afspærre i 1746 for at bruge det til ”Hønsegaard, Lokum og Svinesti”. Trods bystyrets evindelige klager forblev strædet lukket i henved 100 år. 

Det blev efter lukning benævnt ”Det lukkede Stræde” indtil genåbning i 1911.

Når høns og svin roder i det affald, som beboerne smed ud,  kan man tænke sig til stanken, og Helsingørs mange pestepidemier kan sikkert sammen med de talrige, fremmede sømænds tilstedeværelse tilskrives det eldorado, der hér blev skabt for rotter og andre smittebærere.

Bemærk blandt andet de fine gamle lamper og den plattyske inskription over en af dørene. Den minder om, at man i gamle dage kunne købe vin hos apotekeren.

På hjørnet af Stengade 66 og Gl. Færgestræde ligger Helsingørs ældst bevarede hus, kaldet Oxernes Gaard. Også dette hus har en rig historie. Oxernes gård, opført i 1459 af lensmanden på fæstningen Krogen, Johan Oxe. Senere blev huset beboet af "det danske skriftsprogs fader", Chr. Pedersen, der i første halvdel af 1500 tallet som den første oversatte bibelen til dansk. Bemærk den kamtakkede gavl fra den oprindelige bygning.

Lidt til venstre, Stengade 64, har vi Dahls Gård. Her ser vi et særdeles fornemt eksempel på barokstilen. Gården er opført af købmand Nicolai Dahl i 1739 og fremstår stort set som på opførelsestidspunktet.

Handicapinfo:
Gangbesværede 
anbefales at gå ad Brostræde

Tilbage

.

 

Sundtolden og Sundtoldskarreen  Tilbage

Sundtoldskarreen  Helsingør

Stengade 72  GPS: 56.035165, 12.614263

De smukke 1500­tals stenhuse i Sundtoldskarreen strækker sig i Stengade fra nr. 64 til 76. De er købmandsgårde fra en tid, hvor Helsingør i stor stil byggede sin udvikling på international handel.

Øresundstolden Sundtolden: Helsingørs egentlige historie begynder med Erik af Pommern, som regnes for byens grundlægger. Først og fremmest fordi &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealand lod netop denne by være opkrævningssted for Øresundstolden, og i 1426 havde Erik af Pommern givet byen særlige købstadsprivilegier, og en overgang var Helsingør Danmarks næststørste by. Erik af Pommeren havde fremtvunget byens udvikling ved at pålægge byens borgere “deres By at bygge, formere og forbedre med gode Købstadsbygninger”.

For at nå i mål, lokkede kongen med skattelettelser: Byggede man sit hus i sten ventede 10 års skattefrihed. (De, der byggede i træ, slap kun for at betale skat i fem år!)Husene er bygget samtidig med at Kong Frederik 2. var godt i gang med at opføre Kronborg Slot. Og det er tydeligt, at husene er bygget med bistand fra de samme udenlandske håndværkere, som byggede for kongen. 

Bygningerne i Stengade 72 og 74 kaldes Lejlernes Gårde. De var i en årrække ejet af den skotske adelsslægt Leyel, som fik stor indflydelse i byen. To medlemmer af denne slægt, far og søn, blev begge borgmestre i Helsingør.

Øresund og hermed byen Helsingør havde en strategisk nøgleposition med mulighed for at beherske al ind- og udsejling til hele Østersøområdet, hvilket har været af største betydning langt tilbage i tiden. Det var den korteste vej til den vigtigste &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealanddelsrute i århundreder, et betydningsfuldt bindeled mellem vest og øst fra meget tidlige tider, allerede kendt og anvendt af vikinger som færdselsvej til &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealanddelspladserne på de sydlige kyster i Østersøområdet.

Helsingør omkring 1582 efter stik af &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealands Knieper

Skibe blev efterhånden større, mere rummelige og kunne sejle længere. Den internationale konkurrence om &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealanddel, magt og position øgedes gennem årene om herredømmet over Østersøen. Håndhævelse og opretholdelse af herredømmet var et vigtigt anliggende, og det måtte komme til styrkeprøver lande imellem, i yderste konsekvens i form af krig. Her kunne Helsingørs position have den negative effekt, at den blev et brændpunkt i disse stridigheder.

Frederik 2. satte Peder Oxe (fra slægten Oxe, se Oxernes Gaard i Stengade 66) til at skaffe flere penge i sundtoldskassen. Sundtolden var i begyndelsen en rosenobel pr. skib, men Peder Oxe ændrede tolden til lasttold i stedet for. Det skæppede rigtig godt i kongens private kasse og kunne anvendes til finansiering af slotte (Kronborg eksempelvis) og krige, som slugte mange penge. Rigtig smart var det, fordi skibene blev større, kunne sejle længere og medbringe større last og specielle varer, alt sammen medvirkende til større indtægter. Hilste et skib ikke korrekt eller forsøgte et skib at undlade at betale, blev der fyret varselsskud af enten fra Kronborg eller fra vagtskibet i Øresund. Episoden blev opfulgt af ”mulkt”, skydepenge for krudt og kugler.

I Helsingør blev de fremmede folk i datiden alle kaldt Hollændere.

Hollænderne i Helsingør
Øresundstolden gjorde Helsingør til en rig og driftig &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealanddelsby i renæssancen ca. 1536-1660. Det tiltrak folk sydfra. Der var især en stor gruppe &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealanddelsfolk og håndværkere fra Nederlandene, der har sat varige spor i byen.

I video fortæller museumsinspektør Liv Appel historien om en velhavende indvandrerkoloni i renæssancens Danmark.

I Helsingør blev de fremmede folk i datiden omtalt under ét som hollændere. Derfor betegnes indvandrerne fra Nederlandene i filmen som hollændere, idet det var sådan, de blev identificeret i samtidens kilder fra Helsingør. Se en interessant Video her.

I 1857 blev Øresundstolden ophævet efter internationalt pres på en &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealanddelskonference og et tilbud om erstatning på 33,5 mio. rigsdaler (67 mill. kr.) fra bl.a. USA.

 De årlige indtægter var på daværende tidspunkt omkring 2,8 mio. Rd., så betalingen svarede ca. til 12 års indtægter. Dette kan synes af lidt, men der skal tages højde for, at der var stor uvilje mod at betale tolden i resten af verden. Af de nationer, der forpligtede sig til at betale erstatning, har Brasilien endnu ikke betalt. De skulle have betalt en ½ mio. rigsdaler (ca. 2 mio. kr.).
Statsminister Anders Fogh Rasmussen eftergav dog Brasiliens gæld ved et officielt statsbesøg i Danmark af  Brasiliens præsident "Luiz Inácio Lula da Silva" i september 2007

Bemærk i nr. 72 facadernes stenindfattede vinduer og den kamtakkede gavl på nr. 74. Hen over facaden løber et kridtstensbånd med gotisk skrift og tekst på latin: “Min frelser lever, og på den yderste dag skal jeg opvækkes af jorden og i mit kød se Gud, min Frelser”. De vandrette profilbånd er kommet til i renæssancen.

I nummer 76 finder vi Tolder David &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealandsens Gård. Facaden her er udstyret med sandstensbånd og rige dekorationer. Over vinduerne ses en række små buster af ideal hoveder. De to af busterne, udført som portrætter af henholdsvis en mand og en kvinde, bærer dragter fra Frederik 2.s tid. Tolder David &Area=North-Sealand&Provins=North-Zealandsens gård, opført i 1579 er et velbevaret, borgerligt renæssancehus. Tolderen boede aldrig selv i huset, men lejede det ud til Chr.IV’s økonomiske rådgiver, Jonas Charisius.
&Area=North-Sealand&Provins=North-Zealanddicapinfo:
Drej fra Stengade ad Sct. Anna Gade til det 
gule hus Sct. Anna Gade 6 og murmaleri

 

Sankt Olai Kirke  Tilbage

Sankt Olai Kirke Helsingør

Sct Anna Gade 12 GPS: 56.035752, 12.613555

Sankt Olai Kirke eller Helsingør Domkirke fik sin nuværende skikkelse tilbage i 1559 og kunne dermed fejre 450 år jubilæum i 2009. De ældste mure af kirken er dog fra 1200­tallet.

Den første kirke blev rejst her på det, der dengang var stranden på det daværende Ørekrog. Kirken har navn efter sin værnehelgen, den norske vikingekonge og nationalhelgen Olav den Hellige, som både samlede og kristnede Norge. Da Erik af Pommern indførte Øresundstolden begyndte Skt. Olai Kirke en forvandling.

Kirken skulle matche Helsingørs voksende betydning for landet og er derfor blevet udvidet flere gange. Siden 1961 har Skt. Olai Kirke haft status af domkirke, da det nordlige Sjælland blev udskilt som selvstændigt stift. 

Helsingør set fra sydvest. Midt i billedet Kronborg, til højre Sankt Olai Kirke med det lange spir, mens Sankt Mariæ Kirkes gavl anes til venstre for Kronborg.

Sct. Olai Kirke, Helsingørs Domkirke, er i sin oprindelse en enskibet, romansk teglstenskirke opført i perioden 1200-1250. I nordfløjen kan ses 20 m. murværk fra den oprindelige bygning. 

Omkring 1560 havde kirken stort set det udseende, den har i dag; men i en periode fra 1615 havde kirken et imponerende, over 50m højt spir kaldet ”Helsingørs jomfru.” Det blæste desværre ned i 1737.

På østgavlen af kirken ses en lem, der viser ned til en gravkælder. 

Over den ses et dødningehoved, symbolet på døden. Den franske tekst lyder: Således bliver vi alle.

Inden for er kirkerummet domineret af en 11,5 meter høj altertavle fra 1664. Tavlen er opbygget af 19 relieffer, der skildrer Jesu liv. Dertil kommer en skat af renæssance­ og ikke mindst barok arbejder. Det gælder eksempelvis prædikestolen fra 1567.

Sct. Annagade

Helsingørs domkirke ligger på stedet, hvor byens første kirke blev bygget for over 800 år siden. Gå bare ind.

Gå fra kirken mod det gule hus og det store murmaleri ud mod Sct. Anna Gade. I det gule hus, som ligger i Sct. Annagade 6, men som også har facade ind mod kirken, voksede komponisten Diderik Buxtehude (1637–1707) op.

 

 Han var i årene 1660–1668 organist ved Sct. Mariæ Kirke og blev kendt som en af 1600­tallets vigtigste komponister, som inspirerede blandt andre navne som Johan Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel. Mere om Buxtehude

 

 

Maleriet på gavlen over for Buxtehudes hus i Sct. Annagade skildrer Sundtoldstiden. Det viser datidens kosmopolitiske, rige og meget levende købstad, der i over 400 år levede godt af de mange skibe, der måtte betale Øresundstold.

Styrmand Karlsen

Se nu op af Sct. Anna gade, det røde hus på hjørnet af Sct. Olai gade, "Havfruen" på hjørnet af Sct. Olaigade og Sct. Anna gade.  Denne location, de skæve stuer og interiør,  blev brugt til indspindning af den folkekære Danske film "Styrmand Karlsen" (1958) hvorfra vi kender Dirck Passer og Budil Utsen med "Fløjtetønden Viktoria",  som egentlig var Bodil Udsen´s karrieres første store hit-sang og gennembrud, "Fløjtetønden Viktoria" sang Bodil Utsen første gang i Helsingør Revyen i 1956.

Læs mere om Helsingør Domkirke og Erik af Pommeren i denne flotte Pdf. folder

HELSINGØR DOMKIRKE  Tilbage
Sct. Annagade 12  - 3000 Helsingør 
Kirken er åben på  hverdage kl. 10 – 16  (maj – aug.)   - -   kl. 10 – 14  (sep. – apr)

Bemærk – Lunck break! Du står nu mellem punkt 5 og 6. Har du besluttet dig for at tage hele turen på én dag, fortsætter du til punkt 6, men er sulten ved at melde sig, skal du være opmærksom på at du nu bevæger dig væk fra City området hvor du finder de bedste Restauranter og spisesteder.    Du har Sct. Olaigade lige til venstre ved det røde hus med flere restauranter

 

Helsingør Bymuseum  Tilbage

Helsingør Bymuseum

Sct Anna Gade 36 GPS: 56.036310, 12.612653

Helsingør Bymuseum er indrettet i et hus, der i sig selv er en stor seværdighed. 
Sygehus, borgerhus, hestemølle, lensmandsbolig, latinskole, fattighus, folkebibliotek. Det er de funktioner, det nuværende bymuseum har dannet rammen 
om, siden Christian 2. i 1516 gav Karmeliterordenen tilladelse til at opføre et sygehus for sømænd. 

I 1550 blev bygningen købt af lensmanden på Kronborg, den skånske adelsmand Herluf Trolle, og hans hustru Birgitte Gøye, kendt som stiftere af kostkolen 
Herlufsholm i Næstved. De indrettede bygningen til noget nær en herregård midt i sundtoldsbyen.

Helsingør Bymuseums model af Helsingør by anno 1801

Parret flyttede dog fra byen, og bygningen blev efterfølgende blandt andet brugt som latinskole. I 1630 overtog byen ejendommen, og den tidligere rigmandsbolig blev nyindrettet til fattighus i stedet. Denne funktion havde stedet frem til 1902, hvor bygningerne efterhånden blev så forfaldne, at huset – også på grund af sin funktion som fattighus – blev kaldt “Skændslens Hus”.

Derfor var det en overgang på tale at rive huset ned, men kultur­historisk bevågenhed forhindrede at dette skete. I stedet blev bygningen restaureret, og i 1911 flyttede Helsingør Historiske Museum og folkebiblioteket ind.

Biblioteket holdt til i bygningen frem til 1973. Gå indenfor i museet. Her finder du et skatkammer spækket med ting og sager, der fortæller historien om byens fortid – i såvel den permanente som skiftende udstillinger. Du vil blandt andet finde en model af Helsingør og Kronborg Slot, der viser, hvordan 
byen og ikke mindst det verdensberømte slot så ud i 1801. 

Helsingør var alvorligt svækket efter krigen og pesten i begyndelsen af 1700-tallet og endnu i 1735 var der kun ca. 3400 indbyggere. Tiden herefter bliver for byen, som for landet som helhed en op­gangs­periode, der kommer til at vare århundredet ud. Tidsrummet går under betegnelsen den florissante periode og henviser til en blomstring i forbindelse med stigende udenrigshandel og i mindre grad en udvikling af erhvervslivet.

For Helsingørs vedkommende er der først og fremmest tale om en øget indtjening og omsætning som følge af en stigning i gennem­sejladsen i farvandet. Dette kan illustreres med en række nøgletal. I 1500 tallet passerede næppe mere end 300 skibe, i 1600-tallet 1500, mens man omkring 1750 kom op på ca. 5000 skibe årligt, i 1790erne ca. 10.000. Under napoleonskrigene falder antallet katastrofalt, mens man i 1840erne kommer op på over 20.000 skibe årligt. Selve indtægterne af sundtol­den, der frem til 1771 gik direkte i kongens private kasse lå i 1730erne på omkring 200.000 rigsdaler årligt i 1780-1790erne på 500-600.000 rigsdaler.

Erik af Pommern Konge af Danmark, de Venders og Gothers

En helt ny embedsstand dukkede op omkring opkrævning og administration af Øresundstolden, og den øgedes i takt med det voksende antal skibe. Dertil kom en ret stor gruppe militærfolk knyttet til Kronborg. De mange skibe bidrog til rigtig mange sømænds ophold i byen. Mange nationaliteter var repræsenteret i byen. Skibene skabte et rigt handelsliv til en masse forretningsmænd af forskellig slags på forskellige planer: mindre købmænd, skibsprovianteringshandlere, byens hovederhverv; få storkøbmænd, grosserere, skibsklarerere, senere konsuler, som ofte var ret indflydelsesrige

I Helsingør Bymuseum kan man se en fantastisk samling af bygningsdele, der repræsenterer 800 års byggeri i Helsingør-området. Her er håndsmedede søm og skruer, sirligt udformede vinduesbeslag i alskens former, fint profilerede vindueskarme, rammer og døre og håndtrykte tapeter - alt fremstillet af byens håndværkere gennem mange århundreder. Her er teglsten af alle typer fra alle tider, tagsten fra Gurre Slot og munkesten med spor af de dyr, der for 400 år siden har trasket hen over de endnu våde sten.

Drej til højre, når du forlader Bymuseet. Lige om hjørnet finder du Sct. Mariæ Kirke og Vore Frue Kloster.

HELSINGØR BYMUSEUM  Sct. Anna Gade 36  3000 Helsingør Tel. 4928 1800
ÅBNINGSTIDER: Åbent hele året, Mandag, Lukket - Tirsdag, torsdag & fredag: kl. 12 – 16   Onsdag: kl. 10 – 20  Lørdag: kl. 10 – 14 Søndag: kl. 12 – 16

Adgang for gangbesværede gennem Hestemøllestræde 1. Tryk på ringeklokken eller ring op på 
telefon. 4928 1800

Handicapinfo:
Gangbesværede 
kan vælge at fortsætte ruten ad 
Hestemøllestræde til stop nummer 8, murmaleriet på hjørnet af Kirkestræde

 

Sct. Mariæ Kirke og Karmeliterklosteret  Tilbage

Sct. Mariæ Kirke Helsingør

Buxtehudes stræde GPS: 56.036723, 12.612879

Sct. Mariæ Kirke er sammen med Karmeliterklosteret et af Nordeuropas bedst bevarede klosteranlæg fra middelalderen. Og dørene er åbne i dagtimerne, så gå bare ind.

Klosteret blev grundlagt i 1430, kort efter Øresundstoldens indførelse, da Erik af Pommern inviterede karmelitermunkene, de såkaldte hvidebrødre, til Helsingør.

Kirke og kloster stod færdigbygget i sin nuværende form omkring år 1500. 

Efter reformationen blev klosteret i 1541 omdannet til hospital og alderdomshjem.

 Desuden har klosteret huset Helsingørs latinskole og har i 1800­tallet fungeret som alderdomshjem for værdigt trængende.

Oplev hvordan hverdagens lyde og bekymringer fortrænges af en indre harmoni. Når man står dér i krydset, hvor man kan vælge at gå den ene eller den anden vej rundt om den grønne klostergård, er det som om, skuldrene falder ned, og man kan tage en dyb indånding.

Siden 1991 har klosterbygningerne fungeret som administrationsbygning for Helsingør stiftsøvrighed og mødelokaler for Sct. Mariæ sogn.

Inde i kirken er gulvet dækket af talrige, til dels slidte gravsten, der stammer fra den tid, da det var muligt for velhavende borgere at erhverve sig et gravkammer i kirken.

 

Helsingør Sct. Mariæ Kirke

Efter reformationen lå kirken først øde hen. Senere blev den benyttet som rejsestald. Man var lige ved at rive kirken ned, men da der var mange udlændinge i byen, overlod Frederik 2. den til den tysknederlandske menighed. Og fra 1576 blev her udelukkende prædiket på tysk. I 1851 hørte de tyske prædikener helt op, men de mange tyske indskrifter vidner om den lange periode som tysk kirke.

Kirken, der sammen med klostret blev gennemgribende restaureret i 1900-1907 ved arkitekt og professor H. B. Storck, kan fremvise mange af sine oprindelige kalkmalerier og et interiør, der for store deles vedkommende er skænket kirken på Frederik den Andens tid. En stor attraktion er kirkens orgel, der stammer fra 1662-63, hvor organisten var den nok så bekendte komponist Diederich Buxtehude. 

Efter i 1854 og atter i 1959-60 at være stærkt forandret og ombygget, er det for nylig blevet nænsomt restaureret og til dels rekonstrueret, således at det i dag fremtræder som på Buxtehudes tid. De mange orgelkoncerter, der arrangeres i kirken, er således en ganske særegen oplevelse, der tiltrækker et stort publikum.  Læs mere om Buxtehude

 

 

Hisorie:

Murmalerierne er udført af de to italienske kunstnere, Lara Atzori og Piercarlo Carella

Ruten går nu til hjørnet af Kirkestræde og Hestemøllestræde, hvor et murmaleri skildrer tre vigtige perioder i Helsingørs og kirkens historie. 

Venstre billede symboliserer middelalderen, hvor munkene hjælper en syg sømand i land. 

Den lukkede kasse er til transport af syge og smittefarlige personer.

Midterste billede viser, hvordan Vor Frue Kloster efter reformationen blev anvendt til hospital. En læge står centralt placeret med den klassiske maske, der indeholdt urter i næsen for at undgå smitte. Man ser også, hvordan Sct. Mariæ Kirke efter reformationen blev brugt til hestestald, indtil den blev skænket til byens tysk­talende menighed. Adelsmanden Herluf Trolle står i døren til det tidligere Karmeliterhus, som i dag er Helsingør Bymuseum. 

Bygningen har som tidligere nævnt også været fattighus. Der for ser man en stakkel og hans barn stå ved døren og tigge.

Højre billede handler om Helsingør efter reformationen. Byens sognekirke Skt. Olai danner med sin værnehelgen over døren, den norske konge Olav den hellige, baggrund. En luthersk præst byder velkommen. Et barn bliver døbt, og blandt personerne ses reformatoren Martin Luther. Som kontrast til det nye liv ses kirkegården med gravene.

SCT. MARIÆ KIRKE OG VOR FRUE KLOSTER Sct. Anna Gade 38   3000 Helsingør  Tlf. 4921 1774   www.sctmariae.dk
ÅBNINGSTIDER: Åbent hele året. 16. maj – 15. sep. tirsdag til søndag kl. 10 – 15 16. sep. til 15. maj tirsdag til søndag kl. 10 – 14

Bemærk – Lunck break! Du står nu mellem punkt 7 og 8. Har du besluttet dig for at tage hele turen på én dag, fortsætter du til punkt 8, men er sulten ved at melde sig, skal du være opmærksom på at du nu bevæger dig væk fra City området hvor du finder de bedste Restauranter og spisesteder

Bryggeriet Wiibroe  Tilbage

Wiibroe Hestemøllestræde

Hæstemøllestræde 14 GPS: 56.036681, 12.613909

På hjørnet af Hestemøllestræde og Sophie Brahes Gade lå tidligere en gård beboet af den danske videnskabsmand Tycho Brahes søster og forskningsassistent, Sophie, som gaden har fået navn efter. Gården nedbrændte i 1860 og i 1862 byggede brygger Carl Wiibroe her bryggeriet Wiibroe, der efter sundtoldens afskaffelse blev en af byens store arbejdspladser . . . mere om Tycho Brahe

Helsingør var med sin internationale berømmelse og sit kosmopolitiske præg i front, når det drejede sig om nye tiltag og mode i mange henseender. Skibene var tvunget til at lægge til for at betale Øresundstold. Skibsfarten og handelen med de passerende handelsskibe fra alle lande var grundlaget og livsnerven for byen i Helsingør. 

Tilværelsen til søs kunne være ret hård, både hvad angår vejrforhold og bekvemmelighed generelt. At lægge ind til byen gav mulighed for at hvile, more sig og handle efter mange dage i søen.

Varer udveksledes skib og skib imellem, og sundtoldsmarkedet var populært. Her handledes med alskens varer. 

Dette marked blev genoplivet i august 2013 i en beskeden form og var så stor en succes, at det i dag en årlig tilbagevendende begivenhed.  Læs om Sundtoldsmarkedet Helsingør

Der kunne ligge helt op til 300 skibe, når der var flest. Søfolk og soldater fra garnisonen fra Kronborg fyldte godt i byens gader, ofte meget tørstige, ofte meget fulde. Omkring 600-900 underofficerer og menige soldater kunne være fast knyttet til garnisonen og blev indlogeret privat indtil 1785, hvor en kaserne blev oprettet på Kronborg (ophørte i 1924, militæret forsvandt dog først helt i 1991). 

Gavlmaleri Hestemøllestræde

Allerede i 1574 var der tanker fremme, om at danne et bryggerlaug i Helsingør. Imidlertidigt blev et bryggerlaug først en realitet i 1624. Når det gik godt for byen udviklede lauget sig frodigt, medens det tilsvarende svandt ind i de dårlige tider. Ved år 1800 talte lauget henved 80 bryggere.

Wiibroe Ølkuske

1840 blev året hvor der kun var registreret 3 bryggere i byen. Blandt disse tre bryggere finder vi Carl Wiibroe, grundlæggeren af Wiibroes Bryggeri. Carl Wiibroe havde just overtaget Chr. Jeppesens lille, men velrenommerede hvidtølsbryggeri i Stengade 82.

Som handelsuddannet havde Carl Wiibroe næppe i begyndelsen det allerbedste kendskab til den ædle bryggerkunst, men det behøvedes heller ikke for at lave datidens godtøl og skillingeøl.

Allerede i 1851 påbegyndte Carl Wiibroe brygning af undergæret øl. Bestræbelserne lykkedes først, da han efter lange og besværlige forhandlinger fik tilladelse til at indrette lagerkældre i de kolde voldkældre eller kasematterne i Kronborgs udenværker.

Den 26. januar år 1856 annoncerede Carl Wiibroe for første gang sin nye ølsort. Den kostede fire skilling halvflasken, og "Wiibroeren" faldt straks i køberens smag.

Carl Wiibroe måtte allerede tidligt på sommeren det følgende år melde alt udsolgt. Året efter formåede det Wiibroeske bryggeri at brygge 750 tdr. bajersk øl i de beskedne lokaler i Stengade 82.

I 1861 købte Carl Wiibroe "Øresundsforeningens" nedbrændte ejendom på hjørnet af Hestemøllestræde og Sophie Brahesgade. Ved svogerens hjælp, den kendte arkitekt Chr. Holsøe, blev ruinen omdannet til bryghus og malteri. Jeppesens gamle bryggeri i Stengade kunne nedlægges i 1862. Kældrene blev dog bibeholdt til lager og tapning.

Maskinkraft installeredes i virksomheden i 1872, og seks år senere kunne en ny lagerkælderbygning med overliggende isbeholdere tages i anvendelse. Herigennem kunne produktionen af bajersk øl, der snart blev bryggeriets væsenligste produkt, udvides og forbedres.

Ved en udholdende kamp med mange vanskeligheder, ikke mindst økonomiske, drev Carl Wiibroe det oprindelige lille bryggeri frem til en ganske anselig og moderne virksomhed.  Læs mere om Wiibroe

Kulturhavn Kronborg

Kulturhavn Kronborg Helsingør

Kulturhavnen Allegade 2 GPS: 56.037742, 12.614660 Tilbage

Velkommen til Kulturhavn Kronborg, Helsingørs nye byrum ved vandet med udsigt til Sverige og færgerne, der sejler frem og tilbage mellem Helsingør og Helsingborg. 

Hvor der engang blev produceret skibe, bliver der nu leveret viden og oplevelser til folket. Ambitionen har været at gøre Kulturhavn Kronborg til et mangfoldigt og enestående univers med tiltrækningskraft både lokalt, regionalt og internationalt. Et spændingsfelt, hvor kulturen, arkitekturen og historien spejler hinanden i form af Kulturværftet, M/S Museet for Søfart, Kronborg Slot og Havnen. 

Hvert år er havnen ramme om en lang en række begivenheder, som de besøgende kan deltage i. Alt fra store udendørskoncerter til Hamlet teater, rundvisninger, skattejagter og motionsløb.

Men den store plads foran Kulturværftet kan også bruges til bare at slappe af og nyde livet.

Yderst på pieren foran Kulturværftet finder du skulpturen ‘HAN’. Den unge mandsfigur i blank poleret stål er skabt af den verdens kendte kunstner duo Elmgreen & Dragset, og er blevet et vartegn for Kulturhavn Kronborg og Helsingør. 


Med sin positur og sit "sarte" udtryk er ‘HAN’ en klar reference til Edvard Eriksens skulptur ‘Den Lille Havfrue’ ved Langelinie i København. ‘HAN’, der blev afsløret i 2012, vidner om den udvikling, der er sket, siden ‘Den Lille Havfrue’ kom til verden. Og nu varsler ‘HAN’ om nye, postindustrielle tider. Se også Copenhagen Pride

HAN Skulpturen Helsingør

Den blankpolerede stålskulptur "HAN Skulpturen"  foran Kulturværftet forestiller en mand (HAN) der sidder i positur – med klare referencer til Den Lille Havfrue.

"HAN" Genspejler både havet, himlen og beskueren
"HAN" sidder som  "Den Lille Havfrue", på en sten og skuer ud over havet og Kronborg Slot, medens skulpturens blanke overflade genspejler både havet, himlen og beskueren.

Den tålmodige beskuer belønnes ofte med et blink med øjet fra den ellers statiske skulptur.

"HAN" er en turistattraktion af internationalt format

"HAN"  er skabt af en  dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset, som har base i Berlin og er kendt for bl.a. ”The Rocking Horse Boy” på Trafalgar Square i London og Venedig Biennalen 2009. 

"HAN"  er en turistattraktion af internationalt format.

Kulturværftet  Tilbage

Kulturværftet Helsingør

Kulturværftet Allegade 2 GPS: 56.037742, 12.614660

Fortid og nutid mødes i arkitekturen på Kulturværftet, der er tegnet af arkitektgruppen AART architects. Udefra giver den sejlinspirerede facade af glas, 
stål og klimaskærme et moderne og skulpturelt udtryk.

Indenfor er de gamle værftsbygninger bevaret som en historisk kerne. Her er rå betonvægge, frilagte loftsbjælker, storslåede vindues partier, balkoner ud mod havnen, tagterrasse med kig til Kronborg og kroge med udsøgt udsigt.

Kulturværftet åbnede den 10.10.10. kl. 10.10. Antallet af besøgende har siden været stødt stigende. I 2015 var tallet oppe på over 700.000 gæster. 

Hvert år er der godt 1000 arrangementer, hvoraf over halvdelen er kulturelle arrangementer.

Det store moderne bibliotek i hjertet af bygningen blev i 2015 udnævnt til et af Europas bedste og er en oplevelse i sig selv med udstillinger, flotte udsigtspunkter og en hel etage dedikeret til børn. 

Det moderne kulturhus lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

M/S Museet for Søfart (Søfartsmuseet)  Tilbage

Denmark Maritime Museum

Ny Kronborgvej 1 GPS: 56.038977, 12.615840 Søfartsmuseet

Kan du ikke få øje på M/S Museet for Søfart? Så er du ikke den første. For det prisbelønnede, ikoniske museum, tegnet af den verdenskendte, danske arkitekt Bjarke Ingels, ligger under jordens overflade. Så kik ned!

M/S Museet for Søfart har siden åbningen i 2013 været et af de mest omtalte museer nationalt og internationalt.

Museet, der er tegnet af den Danske stjernearkitekt Bjarke Ingels, "Årkitekt tegnestuen BIG" og er placeret i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok, som derved er blevet bevaret som et historisk monument over industrialismen.

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels fortæller:

BIG dock

BIG dock er M/S Museet for Søfarts nye permanente udstilling, der giver besøgende mulighed for at komme helt tæt på stjernearkitekten Bjarke Ingels’ overvejelser, visioner og kreative proces omkring skabelsen af den allerede i dag ikoniske underjordiske museumsbygning, som Danmarks søfartsmuseum har til huse i.

I udstillingen fortælles historien af Bjarke Ingels selv – gennem film, udsagn, modeller og et af hans foretrukne medier: tegneserien. Her løfter Bjarke Ingels bl.a. sløret for, hvorfor han bevidst valgte at bryde konkurrencereglerne for at vende dokken på vrangen – og hvilken magi, der opstår, når et historisk industrimonument – tørdokken – får nyt liv gennem moderne banebrydende arkitektur.

Helsingør Skibsværfts gamle tørdok

Adgang til bygningen sker via broerne, der er spændt ud over dokken. Følg de skrånende broer ned i en farverig verden med stribevis af udstillinger, der fortæller om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer i fortid og nutid. 

Museets rige maritime samlinger fortælles gennem stemningsfulde og dramatiske udstillinger med film, interaktive spil og personlige beretninger. 

Søfartsmuseet Helsingør

Her kan du se, lytte og selv aktivt opleve den maritime verden. Du kan også tage en pause i museets hyggelige M/S Café.

Museet er bygget som et underjordisk rum, der er blevet til ved brug af 3D­modellering og innovative stål­ og betonkonstruktioner. I alt 461 jordankre stikker 40 meter ned i jorden for at holde bundpladen i hele museet på plads, så grundvandet ikke presser bygningen op af sit hul.

I dokkens gårdrum stikker jordankrene op som sømlignende jernpinde og fungerer både som en teknisk løsning og et arkitektonisk greb. Disse løsninger, som rådgivervirksomheden Rambøll står bag, er blevet betegnet som ingeniørarbejde i verdensklasse.

Dit liv er afhængigt af søfart.  Verden er afhængig af søfart. Sådan har det altid været. Via søfarten, og den handel og de kulturpåvirkninger den er en del af, har Danmark altid været bundet sammen med resten af verden. Det er den historie og den nutid, der bliver foldet ud på M/S Museet for Søfart.

KRONBORG SLOT – FÆSTNINGEN  Tilbage

Fæstningen Kronborg Slot

Kronborg GPS: 56.039133, 12.616730

Kronborg er omgivet af et kæmpemæssigt forsvarsanlæg, der i sin tid gjorde Kronborg til en af Nordeuropas stærkeste fæstninger. 

I de seneste år er store dele af fæstningsanlægget blevet genskabt, så det nu igen kan opleves i sin fulde udstrækning.

Verdensarvsruten: Ruten går rundt om slottet (se den prikkede rute på kortet). På turen kan du føle fæstningsmurenes og bastionernes kraft. 

I de gamle kasernebygninger er der indrettet butikker, værksteder til kunsthåndværkere, caféer og restauranter. En mobiltelefonguide kan følges rundt på området, og i det gamle krudthus er der en udstilling om fæstningsanlæggets historie.

Herakles Hydraen Helsingør

Dronningens Bastion: – leg og picnic På Dronningens Bastion kan du slippe fantasien og legebarnet løs på Kronborgs fæstningslegeplads for små børn. Her er også borde, hvor man kan indtage sin medbragte madpakke i kongelige omgivelser.

Herakles og Hydraen: Yderst på nordre mole står kunstneren Rudolph Tegners statue Herakles & Hydraen, som blev færdiggjort i 1932. 

Det kræver en omvej langs voldene ved Kronborg eller en tur henover Scholtens ravelin, at nå ud til den, men det kan varmt anbefales. 

Herakles var søn af Zeus og den største af alle græske sagnhelte. For at sikre sig en plads på Olympen skulle han dræbe vanduhyret Hydra. Herakles gik til angreb med sit sværd, men for hvert hoved, han huggede af, voksede tre nye frem. Det kunne kun gå galt. Helsingoranerne har givet skulpturen sit eget kælenavn: “Den lille mands kamp mod skattevæsenet”.

Kronborg Slot - Hamlet´s Castle

Kronborg Slot - Hamlet´s Castle

Kronborg GPS: 56.039133, 12.616730

Få steder i verden er så meget dramatik og historie samlet på et sted som på Kronborg. Her mødes den drabelige fæstning med det overdådige renæssanceslot, mens Hamlets ånd svæver gennem gangene.

Læs meget mere om Kronborg Slot

Ikke mærkeligt, at netop dette sted i år 2000 blev optaget på UNESCOs liste over verdens umistelige kulturarv ­ på linje med pyramiderne, Akropolis og 
Den Kinesiske Mur.

Det var renæssancekongen Frederik 2., som fra 1574 til 1585 fik ombygget den gamle middelalderborg Krogen, så den kom til at ligne et tidssvarende fyrsteslot med renæssancens karakteristiske, rige udsmykninger.

Målet var, at alle skulle se, hvilken magtfuld konge Danmark havde: Herskeren af Øresund. 

Dansesalen Kronborg Nordeuropas længste riddersal

Kongens mission lykkedes. På få år blev slottets fabulerende udtryk, kobberklædte tag og spir verdensberømt, så berømt at den engelske dramatiker William Shakespeare i slutningen af 1500­tallet valgte det som rammen om sit skuespil, “Hamlet”. Inde på slottet kan du se Frederik 2. og Dronning Sophies stemningsfulde kongelejlighed, som var rammen om hoffets liv til hverdag og fest, når kongeparret tog ophold på slottet. Fra kongelejligheden kan du gå direkte over i den fantastiske festsal, Dansesalen, der med sine 62 meter er Nordeuropas længste riddersal. 

Under slottet ligger kasematterne, et stort underjordisk netværk af gange og tunneller, hvor soldaterne opholdt sig under krig og belejring. Det er her den danske sagnhelt Holger Danske sover, men vil rejse sig til dåd, hvis Danmark kommer i nød.

Hver sommer danner Kronborg rammen om “Shakespeare at Hamlets Castle”, en teaterfestival med de bedste Shakespeareforestillinger fra hele verden, arrangeret af HamletScenen. Find mere om teaterfestivalen på hamletscenen.dk    Læs mere om Kronborg her   Se og print hele sommerens kulturprogram og Shakespeare.

Kronborg Slot - Hamlet´s Castle

Lyset - Ophelia i voldgraven, photographed by Esben Garn on August 20, 2018 at 00:02

Det spøger i voldgraven og omkring Kronborg
Kronborg og statshavnen har netop gennemgået en omfattende renovering hvor voldgravene er renset og ført tilbage til sin oprindelse fra 1600 tallet. 

Turister og lokale borgere har adskillige gange siden, opserveret lys der bevæger sig rundt flere steder i voldgraven. Specielt er der hver dag ved midnatstid, i hele August 2018, opserveret et lysende fenomen flere steder omkring Kronborg.

De ældre lokale Helsingoranere påstår at det vi ser i voldgraven og på broen omkring "Hamlets Castle" er spøgelset, den gamle, nu døde Kong Hamlet, der stadig har hemmeligheder at fortælle til sin søn Prins Hamlet om sin morder Claudius hvor Hamlet faktisk står med sværdet klar til at halshugge den bedende Claudius, men Hamlet gør det ikke.

Det er "lyset", der allerede på et tidligt fundamentalt plan, får Hamlet til at indse at hævn ikke gavner, og at der sandsynligvis, dybest set ikke er noget, der gavner, idet vi netop ikke kan undgå at gå til grunde i vores forsøg på til evig tid at hævne os på hinanden.

Det var denne tidlige erkendelse og tøven, der gjorde Hamlet så berømt at man bl.a. opfattede ham som litteraturhistoriens første intellektuelle: Han vil  hellere reflektere (Hvad vil det i det hele taget sige at være? Er der nogen der ved det?) frem for at handle (han står faktisk med sværdet klar til at halshugge den bedende Claudius, men han gør det ikke) "To be or not to be"

Andre ældre borgere fortæller at det er den smukke Ophelia der svømmer ulykkelig og hvileløst rundt i voldgraven.

Ophelia painted by John Everett Millais (1852)

Da Prins Hamlet myrder Ophelias far, bliver hun vanvittig og drukner sig selv i voldgraven, mens hun synger i sorg og galskab.

 John Everett Millais har malet den døde Ofelia. (nu er voldgraven ikke længere vokset til, som sees på maleriet, derfor ser vi i dag Ophelia ganske klart)

Maleriet hedder Ophelia og blev malet 1851-1852. Maleriet hænger i Tate Britain i London, og minder meget om det du kan være heldig at opleve i voldgraven omkring Hamlets Castle, specielt kjolens "lange skrud" og de fine blomster, som i voldgraven optræder som lysende stjerner.

Nu hvor voldgraven omkring Hamlet´s Castle er renset og ført tilbage til Prins Hamlet´s tid, kan du være heldig og se Ophelia´s genfærd lyse mere klart op forskellige steder, præcis efter Kirkeklokken har slået 00:00.

Det er lidt uhyggeligt, tag varmt tøj på, DU FÅR GÅSEHUD. !!

Mange har fotograferet Ophelia med deres I-Phone, men om det er blitzen eller den moderne teknologi Ophelia ikke bryder sig om, vides ikke, men brug et gammeldags spejlrefleks kamera og en meget langsom lukkehastighed, bedst med en meget lysfølsom film.

Smid ikke noget i voldgraven, det forstyrer og slører de fine konturer af den smukke Ophelia.
Hvis du går på broen, så stå helt stille et øjeblik til vandoverfladen falder helt til ro og Sct Olai kirken slår midnat 00:00

Vær forberedt på GÅSEHUD ! ! !

 

Havnen kalder: I havnen (lystbådehavnen), som ligger på den alternative rute (den vinrøde linje på kortet), kommer du helt tæt på det maritime Helsingør. Her finder du Helsingørs hyggelige havn og havnepromenade samt ikke mindst Øresundsakvariet. Tag med ned under havoverfladen og oplev det fantastiske dyre­ og planteliv, der er i Øresund.

Øresunds akvariet Tilbage

Øresundsakvariet Helsingør

Strandpromenaden 5b: GPS: 56.041254, 12.611473

Øresundsakvariet er skabt til at formidle dyrelivet i Øresunds karakteristiske havbundsmiljøer. 

Se de nyligt renoverede biotopakvarier hvor du fra det lave vands sandbund føres ud i dybet, over stenbundens fascinerende dyreliv, til mudderbundens ophøjede banker af hestemuslinger begroede med koraller og videre henover Kullens undervandsklipper for at ende på bunden af Helsingørs Nordhavn. 

I andre større akvarier kan du opleve de største fisk i Øresund samt opleve det fascinerende fritsvævende liv i gopleakvarierne samt meget mere. Altid en venlig naturguide til stede i akvariet. 

Øresundsakvariet er en del af Københavns Universitets museer og samtidigt et saltvandsakvarium (zoologisk anlæg) og et videnpædagogisk center indenfor havmiljøet med oplevelser og inspiration til alle!

Øresundsakvariet er en integreret del af Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, og deltager derfor også i de mange forskningsprojekter som udspringer herfra. Dyrepasserne og biologerne på akvariet besidder en stor erfaring i hvorledes akvatiske dyr bliver håndteret ved fangst og forsøg uden, at de lider overlast. I langt de fleste forskningsprojekter er akvariets personale indvolveret på den ene eller den anden måde, enten direkte ved indfangning af forsøgsmateriale, f.eks. sild til stimeforsøg i laboratoriet, eller ved at dyrenes pasning og trivsel bliver varetaget indtil de evt. indgår i et eksperimentielt forsøg i vådlaboratoriet.

Om akvariet generelt
Øresundsakvariet er et lokalt, mindre saltvandsakvarium, der ligger tæt på Øresund og på Nordhavnen i Helsingør. Ved et besøg på akvariet fås et indblik i den fantastiske og for de fleste mennesker fuldstændig ukendte verden som udfolder sig på bunden af de danske have og fjorde. Øresundsakvariet har i 2005/2006 gennemgået den største udvidelse og renovering siden akvariet åbnedes i 1973 og er således på en række områder væsentligt forbedret. Bl.a. er der opbygget helt nyt moderne filtreringsanlæg til akvarievandet som giver Danmarks reneste vand!

De tre typer akvarier
Øresundsakvariet er indrettet med tre forskellige typer akvarier, nemlig biotopakvarier, temaakvarier samt et voksenrørebassin og det meget populære børnerøreakvarium.

Øresundsakvariet er et lille og hyggeligt saltvandsakvarium nord for Kronborg  Helsingør. Her kan du tage med ned under havoverfladen, og oplev det fantastiske dyre- og planteliv, der er i Øresund. Mød farvestrålende fisk, hajer, rokker, blæksprutter og store hummere. Se en torsk i øjnene, mærk en søstjerne, klap en fladfisk og en krabbe, hvis du tør.

Biotopakvarier

Sådan bor havdyrene 
Grundplanen i udstillingen udgøres af biotopakvarierne, som er rekonstruktioner af 15 forskellige bundlokaliteter eller biotoper i Øresund og Kattegat, sådan at man i denne række af akvarier bevæger sig fra sandbund på det helt lave vand (15 cm) over ålegræs og stenrev ned til mudderbunden på 35 meters dybde og op igen over klippeskrænter og vrag til et udsnit af Helsingør Nordhavn på 4 meters dybde. 

Biotopakvarierne viser et udsnit af dyrenes levesteder i Øresund. En række af akvarierne er lavet så du kan få en fornemmelse af, hvordan Øresund ser ud. Du starter i vandkanten og bevæger dig ud gennem ålegræsset til et lavt liggende stenrev, videre ud på det dybe vand til mudderbunden og forbi klippeskrænterne, for til sidst at ende i Helsingørs havn på 4 meters dybde. Alle akvarierne er udformet så de ligner dyrenes naturlige omgivelser.

 

Tilmelding Safariture tlf. +45 35 32 19 70

Safariture på Øresund
Er du vild med hvaler, elsker du at snorkle eller kan du godt lide at se på fugle? Så tag med på en safaritur i Øresundsakvariets store gummibåd og få en unik naturoplevelse. Tilmeldingen starter nu.

 

 

VÆRFTSHALLERNE OG DEN RØDE PLADS  Tilbage

Ny Kronborgvej 1: GPS: 56.039049, 12.615400

De gamle værftshaller fra 1882 står meget autentisk og minder om en tid da mændene i de blå kedeldragter arbejdede her, og i flok, løftede de kommunistiske røde faner højt i hele byen. Nu bruges hallerne til events. Se hvad der sker i Helsingør i løbet af sommeren. 

 

Danserindebrønden Allegade Helsingør Tilbage

Rudolph Tegners Danserindebrønden Allegade Helsingør

Kronborgvej 8: GPS: 56.038737, 12.612181

Skulpturen er udført af billedhugger Rudolph Tegner på bestilling af brygger Carl Jacobsen, der i 1910 bad billedhuggerne Edvard Eriksen (1876-1959), Carl Bonnesen (1868-1933) og efterfølgende også Rudolph Tegner (1873-1950) om udkast til et mindesmærke, der skulle hædre balletten. Som mæcen havde Carl Jacobsen selv ganske bestemte meninger om monumentets udformning, og valget faldt på Tegner.

Carl Jacobsen var søn af den gamle brygger Jacobsen som var grundlæggeren af det hæderkronede Danske bryggeri Carlsberg. Carl Jacobsen var i årene 1910 meget optaget af Ballet teater og kunst og havde selv en stor samling af skulpturkunst. Carl Jacobsen havde på det tidspunkt startet eget bryggeri og konkurrerede med sin far.

Tre kvinder fra Den Kongelige Ballet stod model til de dansende kvinder på brønden. Deres navne er indgraveret på kanten: Elna Jørgen Jensen Lauesgaard, Emilie Smith og Grethe Ditlevsen. Både de tre kvinder og brønden er støbt i bronce.

Den 17. oktober 1910 var Bryggeren Carl Jacobsen inviteret til Tegners atelier i Hellerup, for, som Tegner skriver til ham: "..De vil sikkert forstaa hvilken Betydning det vilde have for mig om De så Udkastet nu - saa om Stillingerne og Kompositionen passede Dem.."(8). Den 14. november var Tegners skitse færdig og opstillet i Glyptotekets Festsal sammen med 2 skitser udført af billedhugger Carl Bonnesen. Tegner fortæller om sit udkast: "Det har jo nærmest været en bunden Opgave, hvor Fantasien ikke har haft stort Raaderum. De tre Damer skulle holde hinanden i Hænderne, og det gør de. Jeg har ladet Fru Elna Jørgen-Jensen vende sig mod Beskueren og har derved skabt en Del Fart over Gruppen. Kummen har jeg modeleret i Renæssance-Stil med mange Figurer; den vil ligesom Danserinderne blive af Bronce. Der kan meget godt være en Rundkres udenom, hvori Vandet fra de tre Masker, som jeg har anbragt under hver Figur, kan løbe ned. Det bliver kun et Pengespørgsmaal."

Danserindebrønden har ikke altid stået i Helsingør. Da statuen blev afsløret den 6. juni 1913, var Danserindebrønden placeret i Parterrehaven ved Rosenborg Slot i København. I 1915 blev den flyttet til plænen nær Sølvgade, og her stod Danserindebrønden til den i oktober 1933 blev flyttet til Helsingør.

Rudolph Tegner var utilfreds med skulpturens placering i Kongens Have, og henvendte sig til borgmester Peder Christensen for at foreslå Danserindebrønden flyttet til Helsingør. Ny Carlsbergfondet overlod med glæde skulpturen til Helsingør og den 20. marts 1934 var Danserindebrønden på plads. Det var først i forbindelse med flytningen til Helsingør, at den kom til at fungere som vandkunst. I begyndelsen kun beskedent med en vandstråle i midten af kobberkummen, men i 1937 kom granitbassinet til. Det er tegnet af landskabsarkitekten G. N. Brandt (1878-1945) og indgår som en del af artikektens haveanlæg omkring Danserindebrønden.

 

VÆRFTS MUSEET Tilbage

Helsingør Værftsmuseum

Allegade 2: GPS: 56.037676, 12.614263

Museets udstillinger fortæller om de 101 år, hvor byens skibsværft byggede skibe og byens arbejder klasse voksede sig stærk. 

Værftet blev grundlagt af M. C. Holm og var et af Danmarks store skibsværfter. Værftsperioden gav efter Øresundstoldens ophør Helsingør sin anden opblomstring.

Historierne fra den svundne tid handler om slid, støj, møg, stolthed og sammenhold og om en by, hvor livet blev styret af værftsfløjten. Både økonomisk, beskæftigelsesmæssigt, socialt, kulturelt og politisk var værftet Helsingørs naturlige omdrejningspunkt indtil lukningen i 1983. Arbejdernes Landsorganisation oprettede hovedsæde i Helsingør (LO Skolen) og alle ledende poster og politiske "Gnaveben" blev dengang styret af fagforeningen (LO), som stadig har stor indflydelse på tildeling af "gnaveben" formands og bestyrelsesposter i Kommunen, hvilket betød at incompetente personer på ledende poster, satte byens udvikling helt i stå, på samme måde som vi har set overalt i Østeuropa hvor socialismen/kommunismen har været den fremherskende kultur.

Om Værftstiden kan vi ikke sige så meget, blot at Helsingør fra 1940 og frem til 1985 var domineret af en stærk arbejderklasse og en fagbevægelse der totalt lammede alt udvikling, og byen gik fra i 60serne at være "Danmarks Lystige Hjørne" med Danmarks højeste udskrivningsgrundlag (indtægter) til i 1985 at være på fallitens rand med en række konkurser, hvor snesevis af større virksomheder flyttede til mere erhvervsvenlige områder. med følgende tab af titusindvis af arbejdspladser i Helsingør.

Borgmester Benedikte Kiær

I 1994 havde befolkningen fået nok af socialismen i Helsingør. Den første borgelige borgmester siden 1919 "Per Tærsbøl (C)" blev valgt til byrådet. En socialdemokratisk Kommunaldirektør var så fordrukken at ingen i Danmark kunne hjælpe ham, men blev sendt til USA. på "Minasota kur".
Der blev udskiftet en række incompetente LO medlemmer, socialdemokrater, enhedslisten og SF (Som bla. sad på formandsposten for forsyning Helsingør), en udskiftning af incompetente personer på lederniveau og en transformation blev påbegyndt. (samme periode faldt muren og verdens kommunistiske regimer gik i opløsning)

Pr. 31. december 2009 overtog endnu en Borgerlig, "Johannes Hecht-Nielsen fra Venstre", Borgmesterembedet, stadig med en gældstynget kommunekasse fra socialdemokraternes "glade" tid.
Johannes Hecht-Nielsen påbegyndte straks en kraftig rationalisering med fyringsrunder på lederniveau og besparelser der skulle vise sig nødvendige for en sum af ca. ½ Mia, før Helsingør igen kunne se lyset forude.

I 2013 overtog den Konservative Borgmester "Benedikte Kiær" (tidligere minister i regeringen) styringen af Kommunen, som hjalp noget, men erhvervslivet lider stadig under Benedikte Kiær´s meget ringe evne til planlægning og udvikling af kommunen efter Værftstidens epoke var slut i 1983...

Det (positive) er dog at Helsingør i dag (takket være socialdemokraterne. SF og socialisterne og Benedikte Kiær´s meget ringe evne til udvikling), står sundtoldsbyen helt uden udvikling siden Sundtoldens ophør i 1857, og indre by, er helt uberørt af tiden, og kan derfor fortælle en unik historie om tiden under Sundtolden og før kommunismen

 

 

H.C. ANDERSEN & LATINSKOLEN HELSINGØR Tilbage

H. C. Andersen Helsingør

Kongensgade 12: GPS: 56.037598, 12.610615

H.C. ANDERSEN, Danmarks store eventyrdigter tilbragte som ung mand to år i Helsingør her i Store Kongensgade som led i sin uddannelse.
H.C. ANDERSEN elskede byens liv, men hans rektor gjorde årene på latinskolen i Helsingør ulidelige for den unge digterspire.

H.C. Andersen blev født i Odense i 1805. Som 14-årig besluttede han sig at søge lykken ved Det Kongelige Teater i København. I en treårig periode var H.C. Andersen knyttet til Teatret uden fast gage, indtil han i 1822 modtog sin afsked.

Samme år udgav H.C. Andersen under pseudonym sin første bog - Ungdoms-Forsøg. En tragedie fra den bog indleverede forfatteren til Det Kongelige Teater.

Stykket blev imidlertid afvist, men samtidig blev teaterdirektionen enig om at hjælpe den unge forfatter til en uddannelse, hvorefter H.C. Andersen modtog hjælp til at fuldføre en latinskole uddannelse i Helsingør 1826–29.

Helsingør Latinskole havde til huse i Kongensgade 12 i årene 1807 - ­39. Danmarks store eventyrforfatter H.C. Andersen, blandt andet kendt for historien om “Den Grimme Ælling”, boede H.C. Andersen, og var elev på Latinskolen i årene 1826–29.

Skolens rektor, Simon Meisling, var klassisk filolog, men hans pædagogiske metoder gjorde skoleårene ulidelige for den unge digterspire.

Konflikten mellem de to handlede netop om Andersens ubændige trang til “digteriet” frem for den mere eksakte lærdom. Og samtidig, medens den unge elev pintes af Meislings spot, forsøgte Meislings frue, der var berygtet for at have udenomsægteskabelige affærer, ifølge historikere at forføre den unge H.C. Andersen.

 

H. C. Andersen

H.C. Andersen var ca. 1,85 m høj - 25 cm højere end gennemsnittet af sine samtidige. Den langlemmede høje mand, det karakteristiske hoved med de dybtsiddende øjne, de tunge øjenlåg og den store næse faldt ikke ind i rammerne for samtidens skønhedsideal. Han gjaldt for at være grim, aparte - ja, ligefrem frastødende - og hans ydre skikkelse vakte opsigt og gjorde et kejtet og komisk indtryk på de fleste. Dette gjaldt dog kun det første indtryk. De, der lærte digteren at kende på nærmere hold, fik et andet indtryk. De fandt hans ansigt levende og åndrigt, hans figur statelig og hans fremtræden elegant. - Det kunne Simon Meisling´s kone ikke stå for.

Latinskolen Kongensgade 12  Helsimgør

Ved sin ankomst – og før hans besøg udviklede sig til et traume, gav han følgende malende beskrivelse af datidens Helsingør: “Betragtet ude fra vejen lovede Helsingør mig ikke meget, men nu jeg er inde i den, synes den mig et lille København... Hvilken færdsel! Hvor livligt på skibsbroen, hér taler nogle tykke hollændere deres hule sprog, dér hører jeg det harmoniske italienske, længere henne læsser de stenkul af en engelsk brig, så jeg tror, at jeg kan lugte London. Sundet er besået med skibe, der som strandmåger svæver forbi kysterne.”

Skoleårene prægede H.C. Andersen,  dels ved dannelse dels ved frygt og mindreværdsfølelse.  Efter Examen Artium (1828) udgav H.C. Andersen sine første værker under eget navn, og efter den afsluttende Anden Examen (1829) besluttede den unge cand. phil. at hengive sig til digtergerningen på fuld tid.

H. C. Andersen endte med at færdiggøre sin studentereksamen i hovedstaden. Og kunne derefter fokusere på sit forfatterskab, som ville gøre ham til en af verdenshistoriens mest elskede forfattere. - H.C. Andersen er den forfatter, der er oversat til flest sprog i verden.

Den første tid af forfatterskabet (1828-1835) er præget af rig fantasi, lystighed og vovemod, ligesom det prøver kræfter med mange genrer. 1835 markerer digterens store gennembrud først og fremmest gennem romanen Improvisatoren, men også gennem udgivelsen af de første eventyr: Eventyr fortalte for Børn. Samme år havde digteren sit udenlandske gennembrud, hvor han i den første tid var kendt og agtet for sin romankunst.

H.C. Andersen - Møder med Charles Dickens
I juni 1847 foretog HC Andersen sit første besøg til England og nød et triumft og social succes i løbet af sommeren. 

Grevinden af Blessington inviterede ham til hendes partier, hvor intellektuelle og berømte folk kunne mødes, og det var ved et af de partier han mødte Charles Dickens for første gang. De gav hinanden hånden og gik ud på verandaen, som var til stor fornøjelse for H. C. Andersen.

 Han skrev i sin dagbog: "Vi gik ud på verandaen og jeg var så glad for at se og tale med Englands nulevende forfatter, som jeg elsker mest." - Ti år senere, besøgte HC Andersen  England igen, primært for at besøge Charles Dickens. HC Andersen boede i Charles Dickens hjem i fem uger. kort efter HC Andersen forlod, Charles Dickens offentliggjorde David Copperfield, featuring servil Uriah Heep, som siges at have været inspireret af H.C. Andersen.

Højdepunktet i H.C. Andersens karriere fandt sted i Tyskland 1846 og England 1847, hvor han blev hyldet på det overdådigste. Trods den mageløse anerkendelse i udlandet havde H.C. Andersen arge modstandere i Danmark. 

På Det Kongelige Teater havde digteren sine største kampe og nederlag, men efter teatrets monopol blev ophævet, kunne H.C. Andersen fejre sit folkelige gennembrud på teatret Casino.

En del af H. C. Andersens fortællinger blev re-filmatiseret af Walt Disney concernen i 1941.

Læs mere om H. C. Andersen i Helsingør årene.

 

AXELTORV OG HANDELSLIVET Tilbage

Gæstgivergården Helsingør

Axeltorvet: GPS: 56.036106, 12.610540

Axeltorv er Helsingørs folkelige mødested. Her oser af sydeuropæisk atmosfære om sommeren, når cafeerne og restauranterne rykker udendørs og serverer læskende kolde fadøl. Andre dage kan man trække indenfor i nogle af de gamle knejper, som omkranser torvet. - Gæstgivergården som du ser på billedet til højre, er en af Helsingør´s ældste Restauranter  - Når restauranten har haft samme ejer i over 40 år. borger det for god mad.?

I december kan man opleve ægte julestemning med byens Juletræ, julemarked og hvad der nu hører julen til. 

Erik af Pommerns Mindebrønd

Midt på torvet står Erik af Pommerns Mindebrønd. Erik var en smuk mand, høj med lyst gult hår, en rank holdning. En kvindebedårer, der i et tag kunne svinge sig op på hesten.

På forsiden af brønden står “Mit haab staar til havet”. Rundt om soklen står teksten: “D. 2. juni 1426 gav Kong Erik Helsingør privilegier som købstad.  Erik af Pommern indførte på samme tid Øresundstolden og byggede slottet Kronborg og Karmeliterklostret”. 

I slutningen af 1300­tallet overtog Erik af Pommern det største nordiske rige nogensinde. Han var på et tidspunkt konge over både Norge, Sverige og Danmark og hans ambition var at opbygge et Østersø­imperium. 

Det lykkedes ikke. På grund af krige og social uro, endte han med at miste det hele og blev afsat som konge.

Under Erik af Pommerns Mindebrønd

Udgravningen under Erik af Pommerns Minde brønd i 2013, viste uventet velbevarede lag fra senmiddelalder og renæssance, der skyldtes, at opfyldningslagene var usædvanligt tykke på dette sted. Udgravningen fortæller en detaljeret historie fra de ældste lag fra 1400-tallet, hvor stedet henlå som sump og blev anvendt til deponering af slagteaffald, en ladning knuste pottekakler samt lidt skoaffald. Omkring år 1500 er arealet blevet byggemodnet ved at påføre en halv meter strandsand. 

Oven på dette er anlagt en stenbrolægning, der antagelig har udgjort en art gårdsplads. Fra dette tidspunkt og op gennem 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet har man brugt arealet til metalhåndtering af forskellig art.

Selve torvets historie går tilbage til slutningen af 1600­tallet. I 1884 brændte Jørgen Holms gård i den indre by og i den forbindelse fik man mulighed for at skabe et egentligt bytorv, som siden blev udvidet til det nuværende areal.

Fra torvet bevæger City Walk ruten sig ind i byens gågader. Som det fremgår 
af kortet øverst, er der flere veje man kan vælge.

 

Sct. Olaigade  Café Olai Tilbage

Sct. Olaigade 1 - 3 - 5 og 7

Sct. Olaigade 19: GPS: 56.034757, 12.610175

Skt. Olaigade udgjorde den midterste del af de øst-vestgående gader, der var skelettet i Erik af Pommerns byplan. Derfor gik gaden i flere hundrede år under betegnelsen "Mellemgaden".

I 1830´erne blev gaden forlænget nord for Skt. Olai Kirke, hvor en tidligere sti over byens daværende hovedkirkegård, Sankt Olai Urtegård, fik status som offentlig vej. Gaden døbtes Skt. Olaigade, og i begyndelsen af 1900-årene udstraktes Skt. Olaigade navnet til hele gadeforløbet fra Sct. Olai Kirke til Fiolgade

Husene i Sct, Olaigades Sydlige ende. fra nr. 1 - 3 - 5 - 7 - 9 er mindre byhuse i privat eje, men kommer vi nærmer datidens byområde, (Stjernegade) ændrer husenes karakter til at være beboelse og håndværk, pakhuse og handel.

Sct Olaigade nr. 19 er et af de ældste og var i sin tid skomagerværksted.

Aflytningscentral under krigen 1944: Karl Otto Bakowski var flygtet fra Tyskland efter Rigsdagsbranden i 1933. Han havde siden Besættelsen levet i skjul i Helsingør i Sct. Olaigade 19 hos skomager Larsen. Her opdagede Bakowski en "død" telefonlinje, som han mente kunne anvendes mod tyskerne.

Gavlmaleri nr. 4

Med hjælp fra den danske telefonmontør C.B. Hansen forbandt Bakowski linjen til et hjemmelavet aflytningsapparat. Efter yderligere indgreb i telefoncentralen i Helsingør kunne Bakowski aflytte Gestapos hovedkvarter i Helsingør. Aflytningen blev efterhånden så sofistikeret at Bakowski kunne aflytte alle gestapos centraler i hele Nordsjælland.

Gestapos hovedkvarter i Helsingør havde i dyb hemmelighed planlagt at arrestere 14 navngivne modstandsfolk i Hillerød natten til Fredag den 29.12.44, men da Gestapo sparkede dørene ind på de angivne adresser, var fuglen fløjet og gestapo fangede ikke en eneste.

Da Bakowski forstod de tyske forkortelser og militære betegnelser, kunne den danske modstandsbevægelse  ikke finde en afløser for ham. Derfor brugte han ofte op til 22 timer i døgnet ved aflytningen. Bakowski kunne finde ud af, hvilke arrestationer Gestapo planlagde, og lavede lister til modstandsgrupperne.

Cafe Olai Helsingør www.cafeolai.dk

Bakowski mente selv, at den vigtigste oplysning han fik var den 19. september 1944, da Gestapo planlagde arrestationen af de danske politifolk. Bakowski nåede at viderebringe en advarsel, der reddede mange betjente fra at blive arresteret af tyskerne.

Sct. Olaigade 19 blev renoveret i 1983, hvor der siden har været Restaurant Café Olai.

Restaurant Café Olai med mere end 30 år på bagen i Helsingør, er i dag en institution i byen, og afspejler det gamle Helsingør i såvel atmusfære som indretning, og selv priserne er som for 1/4 århundrede siden.

Café Olai har et velplejet renumé der rækker langt ud over landets grænser og er et af de bedste spisesteder i Helsingør, Restauranten omtales jævnligt  i magasinerne Travel News og Globetrotter, som en del af Helsingør´s kultur.

Den legendariske Restaurant er velbesøgt og specielt omkring kl. 13:00 til 15:00 kan der være Kødannelse for at reservere bord, vær derfor i god tid, eller planlæg et lidt senere besøg.  Tlf. +45  49 20 16 07

I Restauranten findes også  turist foldere, byvandringsforslag, eller du kan spørge personalet om et print.

Hvis du har Mobiltelefon kan du hente denne byvandringsfolder på  https://smilingdanmark.dk/visit?City=Elsinore

Søstræde og toppede brosten Tilbage

Søstræde mod Sct. Olaigade

Søstræde 13: GPS: 56.034398, 12.609649

Når du forlader Skt. Olaigade så slå en tur ned over de toppede brosten i Søstræde

Gangbesværede kan fortsætte til venstre ad  Fiolgade lidt længere fremme.

De fleste huse i Søstræde kan spores tilbage til 15 - 1700 tallet.

Teatercafeen med indgang fra Stengade 37

Ejendommen Søstræde 2  blev i 1753 benyttet som garveri, men i 1792-93 bleb bygningen indrettet som  engelsk kirke.

Helsingør var kendt som "Danmarks lystige hjørne" og i 1837 solgte menigheden ejendommen til forlystelsesetablissement med dansesal under navnet "Babylon", biograf og cafe.  I 1913 købte Arbejdernes Fællesorganisation (LO) ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man det kooperative "Billedteatret", som blev en stor succes.

 Her spillede man "Helsingør Revyen" fra år 1915, og de fleste af Danmarks folkekære skuespillere og filmstjerner har sat deres præg på "Helsingør Teater" som etablisimentet i en årrække hed.

Bodil Udsen´s  første store hit-sang og gennembrud, var "Fløjtetønden Viktoria" som hun fremførte første gang  i Helsingør Revyen i 1956.

Helsingør er stadig "Danmarks Lystige hjørne" og i det gamle Teater finder du i dag "Old Irish Pup" som er den mest populære Pup, Diskotek, Natklub i Nordsjælland, med et pænt og modent publikum.

Stengade Helsingør´s Hovedstrøg Tilbage

Stengade 58

Stengade 58: GPS: GPS: 56.0347875, 12.610945

Allerede i middelalderen, før starten af 1500-tallet, har der været bygget på adressen Stengade 58. Under restaureringen i 2015, har man fundet et gammelt fundament og der er bygningslevn efter, hvad man formoder, har været en bod tilbygget Stengade 56.

Kyhns Gæstehus Helsingør

Det er først i starten af 1700-tallet at huset begynder at tage den form som det har i dag. Forhus, sidehus og bod (nu kaldet en lude) opføres omkring 1720 og ejes gennem de næste 50 år af købmænd. Købmand Nikolaj Dahl, gør virkelig noget ved huset i 1760-1761, da han både opfører ekstra etage på sidehuse og lude– samt moderniserer indvendigt med nye vinduer, døre og gesimser.

Ellers sker der ikke meget ved huset de efterfølgende ca. 250 år, hvor huset skifter funktion flere gange.

I starten 1800-tallet moderniseres vinduer og interiør igen, muligvis af bagermester Christopher D. Schmidt der ejer bygningen, indtil den i start 1900-tallet bliver ombygget til to butikker, og facaden grundmures i stueetagen (dvs. opføres kun i murværk)

I 2013 overtager Ulla og Ove Kyhn den faldefærdige rønne af en købmandsgård, som har ligget øde hen og har blot været endnu en facade, klemt inde – uden at man nødvendigvis så den. De to ildsjæle opdagede mulighederne i huset, og går i gang med et projekt uden lige.

Ulla og Ove Kyhn har tidligere bygge et hus, fra a til z, i Den økologiske landsby i Torup ved Hundested og har med det sidste projekt forvandlet en ruin til Byens mindste og mest charmerende Café og overnatningssted "Kyhns Gæstehus" som i dag fremstår som en lille oase i byens centrum.

Skydeselskabet Helsingør

Stengade 46: GPS: GPS: 56.034230, 12.611806
Den fine ejendom på Stengade 46 på Helsingørs hovedstrøg stod færdig 1791. Det var i denne bygning, at Napoleons marskal Jean Baptiste Bernadotte den 19. oktober 1810 afsvor sin katolske tro for dagen efter at gå i land i Helsingborg som svensk kronprins. I 1817 blev han konge af Sverige under navnet Carl 14. Johan. 

Nogle år senere overtog den svenske regering bygningen, som indtil slutningen af 1840’erne fungerede som konsulatsgård. Ejendommen er bygget af den svenske generalkonsul Isaac Glörfeldt. Arkitekt var C.F. Adelcranz, som ligeledes var svensk. 

Bygningen er en tidlig repræsentant for klassicismen i Helsingør. Facaden er tredelt med midterpartiet fremhævet. Det krones af en mægtig skjolddekoration med Gustav den Tredjes monogram, som var Sveriges konge, da bygningen blev opført.

Stengade 40

Siden 1901 har ejendommen været domicil for Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskab, som i 2015 kunne fejre 250 års jubilæum. Det oprindelige formål med selskabet var at give medlemmerne skydefærdigheder, som kunne bidrage til fædrelandets forsvar. I dag er selskabet af mere selskabelig karakter. Samtlige regenter siden Christian 7. har været medlem af selskabet. I dag er Prins Henrik, som er gift med Danmarks dronning Margrethe medlem.

Stengade 20

Stengade 40:
”Jochm Langens Hus” Inskriptionen på plattysk over døren betyder oversat: ”Dette hus har den ærlige mand, Jochm Langen ladet bygge i året 1604 d. 3.feb. Hvor gud ikke giver sin velsignelse til huset, der arbejder enhver forgæves.” Bemærk også her udskæringerne i træværket.

Stengade 20:
Af de få huse fra renæssancen, der stadig findes i Helsingør, er ejendommen Stengade 20 et af de bedst bevarede .Det betegnes som "Borgmester Ivar Pedersens Gård" og er opført omkring år 1600. En gennemgribende restaurering i 1911 ved arkitekt Poul Holsøe har haft stor betydning for fastholdelsen af huset i sin oprindelige form. Det blev efterfølgende fredet i 1919. Der har tidligere bl.a. været bageri og tobaksforretning i ejendommen. Udover Stengade 20 omfatter ejendommen også en sidebygning, Skyttenstræde 12. . Bemærk de udskårne kølbuer, blomster og akantusblade i træværket.

Drej til højre ad Fiolgade og gå til venstre ad Munkegade.

 Tilbage

 

DET TIDL. KLOSTER I MUNKEGADE Tilbage

Munkegade Helsingør

MunkeGade 11: GPS: 56.033492, 12.608834
Når man drejer ind ad Munke gade og Sortebrødrestræde er det som at komme ind i en lille tidslomme.Her, hvor der i dag er boliger, lå i middelalderen et kloster, der tilhørte dominikanerordenen, de såkaldte sortebrødre. Navnet stammer fra den sorte kappe, som de bar udendørs. 

Munkene fik 1425 af kong Erik af Pommern skænket grunden “til evig eje, hvorpå de kunne bygge “kirke, kloster, tegllade og andre huse, som er dem nyttelige, abildgård, humlegård, kålgård og have”.

Simon Spies Plads

Ved reformationen skænkede kongen kloster og grund til oprettelse af et hospital. Det blev fra 1567 gradvis nedrevet. I Sortebrødrestræde, som går på højreside af bebyggelsen, er brostensbelægningen den samme, som på munkenes tid. 

Drej for enden af Munkegade til venstre ad Klostergade med retning mod Bycentrets hovedindgang og Simon Spies Plads.

Simon Spies Plads: Pladsen er opkaldt efter Simon Spies (1921–1984). Han blev kaldt “Danmarks rejsekonge”, fordi han var en pionér inden for charterrejser og fik danskerne til at rejse på ferie i udlandet. Han var født og opvokset under beskedne kår i Helsingør. Pladsen blev opkaldt efter ham i 1992. 

Simon Spies Plads ligger ved Svingelport, som i gamle dage var adgangsvejen til Helsingør fra landsiden. Her lå en accisebod, hvor der skulle betales told af alle varer, som førtes ind fra landet.

Kryds nu Stengade og fortsæt ad Gyldenstræde til Anna Queens Stræde på venstre hånd. 

Loppemarked
Lige om hjørnet, hver lørdag mellem 09:00 og 15:00  fra 6. Maj til 30. Sept.
Simon Spies Plads og Svingelport syder af liv og gadehandel, som var det Portobello Road

ANNA QUEENS STRÆDE Tilbage

Anna Queen stræde Helsingør

Anna Queens Stræde  1 : GPS: 56.032361, 12.609574

Denne fine lille, brostensbelagte gade er en af byens ældste og har ligget her siden 1600­tallet. Den gang hed den Møllestræde ved Svingelen og Det lille Møllestræde. 

Strædets nuværende navn har intet med de kongelige at gøre. Det skyldes købmandsfamilien Quie, som i 1700­tallet ejede flere ejendomme i gaden.

Strandgade 27 Ældste hus i Helsingør

Anna Queen hed altså i virkeligheden Quie til efternavn og var enke efter købmand Hans Quie.

Drej til højre ad Skyttenstræde for enden af Anna Queens Stræde og derefter til venstre ad Strandgade. 

På hjørnet finder du på Strandgade 27, det ældst bevarede bindingsværkshus i Helsingør.

Peter i Ankerets Datter, Strandgade 27.  Denne meget velbevarede ejendom i to etager har årstallet 1577 indskåret i et stykke træ over vinduesfeltet i døren ud mod Strandgade. Feltet med døren og faget til højre herfor dannede tidligere en vognport. Øverste stokværk rager ud over stueetagen og er understøttet af smukt udskårne knægte. Disse er afsluttet med spiralformet afslutning ­ i fagsprog kaldet volutkonsoller ­ og dekoreret med udskårne 
akantusblade. Mellem knægtene er tømmeret udskåret som kølbuer, det vil sige udformet som tværsnit af en omvendt båd. 

Denne stil og dekorationsform var typisk for Helsingørs bindingsværkshuse, da huset blev bygget.

Ejendommen var bl.a. beboet af flere færgemænd. Den rummede også værtshuset “Peter i Ankerets Datter” eller “Ankeret”, som eksisterede i mange år.

Strandgade- fra sydvest mod nordøst

Strandgade er flere århundreder yngre end Stengade. Strandlinien har tidligere ligget meget tættere på Stengade og først med opførelsen af en bymur mod vandet i 1620 begyndte området at få karakter af en gade.

Strandgade 1:
Huset er opført i 1760,erne og har indtil sundtoldens afskaffelse i 1857 altid været beboet af færgemænd, bl.a. fra 1801-1817 den kække og berygtede sørøver, kaper og eventyrer Jens Lind, som især blev kendt for sin frygtløse indsats under krigen mod England 1807-14 og for en sejlads til Rusland i snestorm i en lille åben jolle. 

Strandgade 19-21:
Husede engang herberget og værtshuset "Norske Løve." Huset er opført i 1770 af en færgemand og har igennem 1800 og 1900 tallet været ombygget i flere omgange. Sidst i 1980, hvor nr.19 blev markant adskilt fra nr.21 og fik sin oprindelige bindingsværksfacade tilbage. Processen er et godt eksempel på, hvordan de gamle huse i Helsingør restaureres i samarbejde med bevaringsafdelingen i kommunen.. Beboerne fotograferede arbejdets 3 faser. Se billederne nedenfor:

Strandgade 27:
Den ældst daterede bindingsværksbygning i Helsingør og et af byens mest interessante huse. Som det fremgår af årstallet ved indgangen er huset fra 1577 og lagde i mange år lokaler til værtshuset ”Ankeret.” Læg mærke til bladene og kølbuerne, der er udskåret i træværket.
Bemærk det skarpe knæk Strandgade brydes af netop her.

Strandgade 39:
I vore dage et moderne hus. Et tidligere hus på grunden var fra 1700 tallet og ejedes i lange perioder af en række af Helsingørs jøder. Omkring 1800 var det jødernes skole og synagoge..

 

Strandgade 55

Strandgade 55:   GPS: 56.033782, 12.612447
Badskær Jacob Willumsens gård er et renæssancehus bygget i 1592 lige efter opførelsen af Kronborg og man mener, det er en af Frederik II’s flamske håndværkere, der har været på spil her..

Huset er vel nok et af Helsingørs smukkeste renæssancehuse og fredet i klasse A. Over nabohuset, Strandgade 53, kan man se en fløjstang med tre kroner over hinanden. De vidner om de 100 år efter 1750, hvor ejendommen husede det svenske generalkonsulat.

Strandgade 71:
Marstrands Skibsproviantering fra 1847 er et fint eksempel på en forretning fra sundtoldens tid. .

På hjørnet af Brostræde og Strandgade ligger:
Strandgade 77-79:
Det gamle Svaneapotek. Det oprindelige hus er fra omkring år 1500 og opført i sengotisk stil. Fra 1578 var det byens apotek. På facaden ses svaner og et solur. Murankrene danner årstallet 1634 og initialerne for bygherren, rådmand Johan Kruse og hans hustru. Huset ophørte først med at fungere som apotek omkring 1970.

Vi fortsætter nu til højre ad Strandgade med Havnepladsen på vores venstre hånd.

---

Diderik Buxtehude Tilbage

Diderik Buxtehude

Diderik Buxtehude var en øresundsborger
I årene 1638-41 virkede Buxtehude den ældre i Helsingborg og her tilbragte Diderik nogle barneår. I 1642 fik faderen tjeneste som organist ved Skt. Olai Kirke i Helsingør, hvor han var aktiv frem til 1670. Barne- og ungdomsår tilbragte Diderik Buxtehude altså både i Helsingør og Helsingborg.

Buxtehude

Rigt musikliv
I 1600-tallet første halvdel var musiklivet ved det danske hof og i de større kirker af meget høj klasse. Navne som Heinrich Schütz og John Dowland er gået over i musikhistorien. Schütz var kirkemusiker i Købehavn og opbyggede hofkapellet der. Dowland, berømt lutspiller og komponist, var hofmusiker og holdt til i Helsingør. Johann Lorentz virkede i første halvdel af 1600-tallet som kongelig orgelbygger og byggede, eller ombyggede alle vigtige orgler i Øresundsregionen i en da ganske konservativ renæssansestil som da repræsenteredes af Heinrich Schütz og John Dowland. Et af de vigtigste vidnesbyrd om Lotrentz virksomhed findes i orgelfacaden på Chrisstiansstads Trefoldighedskirke.

Mariakyrkan i Helsingborg

Organist tur-retur
Diderik Buxtehude gik i sin fars fodspor og blev i 1657 organist i Mariakirken i Helsingborg. 1660 søgte han og fik organistembedet ved Mariakirken i Helsingør. Formodentlig fordi dette embede var bedre lønnet og han dermed kom tættere på resten af familien. I tiden frem til 1668, hvor Buxtehude drager til Lübeck og søger embede der, bor han således i samme hus som faderen og moderen. Huset findes endnu i Helsingørs Skt. Annægade.

Det gamle orgel

Samtidig skete der en modernisering af de gamle Lorenzorgler til en moderne barokstil, en stil som repræsenteres musikalsk af Diderik Buxtehude. Den nordtyske orgelbygger Hans Christoff Frietzsch stod for denne modernisering og han var manden bag om- og nybygning af orgler i København, Helsingør, Halmstad, Helsingborg, Landskrona og Malmö.
Diderik Buxtehude oplevede altså og deltog i en meget aktiv fornyelse af musiklivet gennem de nybygninger som foretoges. To år efter han var flyttet til Helsingør vendte han tilbage til Helsingborg(1662) for at føre tilsyn med ombygningen af orglet i Mariakirken. Dette tyder på at den svenske magtovertagelse af Skåne i 1658 ikke umiddelbart påvirkede musiklivet.

Sct. Annægade

Forbindelsen opretholdes
I sin tid i Helsingør opretholder Buxtehude også tætte forbindelser til både danske og svenske embedsborgere. Det eneste med fuldt sikkerhed kendte musikstykke som Buxtehude har skrevet i sin tid i Helsingør er således i året 1665 tilegnet Christoffer Schneider, der var svensk postmester og senere kommisarius bosiddende i Helsingør. Ligeledes havde Buxtehude allerede fra Helsingør-tiden venskabelige forbindelser med den svenske hofkapelmester og organist Gustav Büben. Måske er det også på hans foranledning at Buxtehude i 1680 komponerer bryllupskantaten til brylluppet imellem Karl 11.Gustav og hans danskfødte dronning Hedvig Eleonora.

Tiden i Lübeck
1668 flyttede Diderik Buxtehude til Lübeck, formodentlig af hensyn til sin fortsatte karriere, men nok også for at komme væk fra de trange økonomiske vilkår i den krigshærgede Øresundsregion. Som en rød tråd i Buxtehudes liv går de tre mariakirker i Helsingborg, Helsingør og Lübeck. Selvom størstedelen af hans aktive liv var forlagt til Lübeck og selvom han der vandt den største ære og berømmelse, så glemte han aldrig sine rødder ved Øresund. Derfor kunne tidsskriftet Nova litttraria Maris Balthici år 1707 påstå, at ”han anså Danmark for sit fædreland” (Patriam agnoscit Daniam).

Diderik Buxtehudes karriere som komponist og organist kulminerede i Lübeck, hvortil storheder som Händel og Bach vandrede for at lytte til hans musik. Det var som organist og komponist i Mariakirken i Lübeck han vandt sin store berømmelse. Især var han kendt for sine ”Lübecker Abendmusik” som var koncerter i tilknytning til aftensangen søndagene før jul. Til disse skrev han hvert år et nyt orgelværk.

Sct. Annægade 6

I St. Annagade 6, Helsingør, ligger Dietrich Buxtehudes barndomshjem, et lille gammelt Hus, der er ukendt af de fleste danske, men som der burde hæges om som H. C. Andersen-Huset i Odense.

Det er det Sted, hvor vor hidtil eneste verdensberømte danske Komponist Diderik Buxtehude boede.

Der er ikke et Konservatorium eller Universitet i Verden, hvor Eleverne ikke lærer om Buxtehude. Han var Orgelets største Mester inden Bach.
Danmark hans, Fødeland gør ikke meget væsen af at værne om hans Minde.

Læs mere om Dietrich Buxtehude her

Har du nogen kommentarer ændringer eller klage til denne side, -Kontakt redaktionen